Søg skirejser

Fra
0
DKK
Til
0
DKK

Tilvalg

Antal stjerner

1
2
3
4
5
0
Vis resultat

Skirejser til Østrig


Skiferie Østrig
Skiferie Østrig

Østrig er, ikke uden grund, blevet en af danskernes favoritdestinationer, når vi taler skiferie og er nok den mest populære skidestination, når vi taler alpint skiløb. Det skyldes en lang skitradition i Østrig, med et stort udvalg af fantastiske skiområder, samt den forholdsvis korte rejsetid. Skiområderne præges af hygge i byerne og de mange restauranter på bjerget.

Skiløbet er generelt i meget høj kvalitet, med brede, velpræparerede pister, som snor sig mellem træerne, ned til byerne. Mange områder har også adgang til gletsjere, som giver en helt speciel oplevelse oppe i det fascinerende snelandskab. Liftsystemerne i Østrig er meget effektive, da der er investeret mange euro i det bedste udstyr. Det betyder også, at man sjældent oplever køer, træklifter er en sjældenhed, mange stolelifter er beskyttet af afskærmning og nogle har sågar indbygget varme i sæderne.

Byerne ved skiområderne er præget at ”gemütlichkeit”, hvor de lokale altid har tid til et ”Guten Tag”, ”Grüss Got” eller ”Servus”. Du vil også ofte møde de lokale klædt i meget traditionelt tøj. Her er ingen stress og jag, men en følelse af “alpestemning”, hvor livet skal nydes.

Og så må Østrig jo betegnes som en klar “verdensmester” når det kommer til Afterski! Når solen synker ned, bag bjergene i horisonten, begynder de forskellige restauranter, Schirmbarer og hoteller at spille op til afterski. Det betyder der sættes den ene tyske “slager” på efter en anden, som skyldes ned med store mængder øl, Glühwein og Jagatee, samt fællessang på bordene, helst iført skistøvler - dette er en disciplin, som østrigerne har udviklet til perfekthed, og ingen andre når dem til skistøvlerne!


skiområder Østrig



Indhent Tilbud